I går prøvede jeg noget nyt, mht bagning med surdej. Jeg havde glemt at fodre surdejen dagen før, så den var mega sur, og da det giver meget sure brød kan jeg ikke lide resultatet.
Jeg fandt derfor en opskrift
500 g vand
400 g hvedemel, tipo 00 + 160g
200 g ølandshvede, fuldkorn (Meyers)
100 g sur surdej (100%)
50 g durummel
18 g salt
2 spsk sukker
75 smeltet smør
Inspirationen til denne opskrift fik jeg er fra Aurion som lavede en dej til et grydebrød. De havde gær i brødet men det droppede jeg.
Jeg blandede vand, surdej, ølandshvede og durum og lod det stå på køkkenbordet til det var godt gang i processen og så lavede jeg dejen færdig. Den var for våd synes jeg og tilsatte desværre for meget hvedemel (160g) og dejen blev for tør. Hva så??? Så kom jeg noget fedtstof deri (75g smeltet smør) og satte det hele over at fermentere. Surdej voksede dejen vildt godt – nok enorme mængde surdeje jeg har haft deri. Den stod i godt 2 timer og blev større og større, Jeg lavede 3x stræk of fold for at sikre at der kom fine luftbobler i brødet. Dejen blev meget luftig og jeg havde god gluten udvikling da jeg endeligt gik i gang med at forme brødet.
Så blev det formet og kom i hævekurv på vanlig vis, bortset fra at noget røg i en brødform, da der var for meget dej. Brødene hævede på køkkenbordet i ca 1 time. Jeg bagte det sent i går aftes (gaaab) hvor det også hævede rigtigt godt uden i ovnen. Brødet fra hævekurven blev bagt i Lodgdegryden, det i formet stod løst, of nåede at blive noget mørkt da det fik mere varme. Det kom ud lidt tidligere end det i gryden.
Det færdigbagte resultat:
Her til morgen finder jeg så at der er bitte små lufthuller og slet ingen store! Det havde jeg ikke troet, da dejen føltes så rigtigt.
Brødet er dog rigtigt god. Skorpen er sprød uden at være for tyk eller hård.
Krummen er blød og lækker
Brødet har en god kraftig smag