Denne opskrift fik jeg da jeg arbejdede i New York i begyndelsen af 1990’erne. Småkagerne er bagt rigtigt mange gange , altid med stor succes.
Chokolate chip cookie med havregryn og kokos.
- 3 Store æg (stuetemperatur)
- 3dl Høvlet Kokos (flager) (evt fra Urtekram)
- 6,25dl Hvedemel
- 5dl Havregryn
- 1 tsk Kanel
- 1 tsk Fint salt
- 2 tsk Natron
- 250g Smør
- 1 tsk Vaniljesukker
- 1 tsk Espresso kaffe pulver (udelades hvis småkagerne skal spises af børn)
- 2,5dl Sukker
- 2,5dl Mørk Farin (hårdt pakket i litermålet)
- 335g Chokoladechips, mørke
- 2,5 dl Groft hakkede Pecans eller Valnødder
Tænd for ovnen på 160grader/cirkulationsovn
Pga kokosflagerne er det lettest at anvende en håndholdt piskemaskine.
I en mellemstor skål pisk æggene til de er blandede og æggehviderne ikke udskiller sig fra massen. Rør høvlet kokos i æggene – lad stå i 15-20 minutter.
I en mellemstor skål bland hvedemel, natron, kanel og havregryn.
I en stor skål piskes det bløde smør i ca 30 sekunder eller til det er helt blødt. Tilsæt sukker, farin og vaniljesukker og pisk i ca 1 minut til det er godt blandet. Overpisk endelig ikke dejen, da det påvirker kagerne konsistens. Tilsæt æg/kokosblandingen pisk til det er blandet i dejen. Melblandingen tilsættes i 4-5 portioner. Der piskes på laveste hastighed, kun til dejen lige hænger sammen. Til sidst røres Chokoladechips og nødder i dejen med en ske.
Dejen sættes på en bagepapirbeklædt bageplade med en teske. Dejen formes til en kugle på ca 2,5cm i diameter.
Bages i 12-15 minutter eller til de er lysebrune i kuløren. Afkøles 1-2 minutter på bagepladen før de løftes over på en rist.
Dejen kan holde sig i køleskabet i op til 5 dage før den bages.