Maple Parfait

Hvis du synes at ahornsirup smager vidunderligt til amerikanske pandekager, så bør du bare smage denne is til dessert en dag.

Ingredienser:

  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • 1,25 dl ahornsirup gerne af god kvalitet
  • ½tsk vaniljesukker
  • 2dl piskefløde.

Æggeblommer og ahornsirup piskes sammen over vandbad med et el-piskeris indtil du har en tyk creme som dog er let og luftig. Cremen må ikke koge, da den så skiller ad.  Cremen tages af varmen og tilsættes vaniljesukker. Afkøles under omrøring til det er helt koldt. Piskefløden piskes til flødeskum, som forsigtigt vendes i cremen. Derefter fryses cremen.

Denne parfaitcreme hældes i portionsglas og fryses i et par timer. Glasses pyntes med pecannødder som kort rsites på panden for at frembringe den gode smag.

Jeg har også frosset den i min ismaskine med godt resultat. Efter indfrysingen tilsættes hakkede de pecannødder til isen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *