Krydret Brasiliansk Fiskestuvning

Denne aromatiske fiskestuvning med brasiliansk historie, er min danske version af en amerikansk opskrift jeg  fandt da jeg boede i USA for fra 2000-2005. Den oprindelige opskrift havde en del skaldyr i, men min skalddyrsallergi forhindrer mig i at spise den oprindelige ret, men da den smager vildt godt har jeg  lavet om på den. Vil du lave dem med skaldyr i er mængderne angivet.

Fisken

750 g torsk eller havkat (bed om en fisk som er fast i køddet når du handler hos fiskemanden, filleter er en fordel)
500 g rå store rejer (jeg har også lavet retten med de store kogte Grønlanske rejer)
2 fed hvidløg, fint hakket
3/4 dl limesaft, frisk presset er bedst
0,5 tsk salt
0,5 tsk peber, frisk kværnet

Fisk og rejer blandes i em skål med hvidløg, citrus, salt og peber. Trækker 30min på køl.

Sofrito:

1 stort zitauer løg, pillet og skåret i små tern
2 stængler blegselleri, vasket og skåret i små tern
2 mindre gulerødder, skrællet og skåret i små tern
1 grøn peber skåret i små tern
5 fed hvidløg hakket fint
2 spsk oliven olie
2 lauerbærblade
5dl røde tomater, groft hakkede

Stuvningen

1-2 bundter frisk koriander, skyldet og hakket (1 dl)
2,5dl kokosmælk
1 rød peber skåret i små tern
1 bundt forårsløg (kun det grønne) skæres i tynde ringe
½-1 frisk chili, fint hakket

Sådan gør du:

Sofrito
Olivenolien varmes op i en tykbundet gryde.
Løg,  blegselleri, gulerødder, hvidløg, laurbærblade, rød og grøn peber svitses i gryden til løget er blankt.
Tomaterne tilsættes og grøntsagerne svitses endnu 2 minutter.

Stuvning til fisken
Tilsæt ½ dl hakket koriander og 750 ml kyllingebouillon (ca halvdelen burde være fiskebouillon, men da jeg er allergisk overfor skaldyr og disse ofte forekommer i fiskebouillon tør jeg ikke bruge det).
Lad denne suppe koge i 10 minutter.
Purer nu ca 1/3-del af grøntsagssuppen og hæld det tilbage i gryden. Purer endnu 1/3-del som hældes tilbage i gryden. Nu har du en jævn, lidt tyk suppe.
Tilsæt kokosmælk, hakket røde peber og de fint skårne grønne løg. Kog i 3 minutter og smag suppen til med salt, peber og lidt fint hakket rød chili .

Så gøres det sidste:
Tilsæt til sidst den marinerede fisk og rejer til suppen og kog i 3 minutter.
Inden serveringen smages suppen om nødvendt til med lidt lime juice og drysses suppen med restren af den hakkede koriander.

Stuvningen serveres med et godt stykke ristet brød. Jeg bruger gerne mit hjemmelavede surdejsbrød.