Banankage – en svampet en af slagsen

Denne opskrift stammer fra 1980’erne. Min læsemarker bagte den og gav mig opskriften. Kagen smager meget af banen, så er du ikke glad for banan er det ikke denne opskrift du skal bruge

Kagedejen
  • 3æg
  • 170g Sukker
  • 2 tsk Vaniljepulver
  • 125g Hvedemel
  • 1 tsk Bagepulver
  • 100g Smeltet smør
  • 2  Bananer, gerne modne

Pynt

  • 100g Smeltet overtrækschokolade

Alle ingredienser bør være opvarmet til stuetemperatur.  Ovnen tændes på 175 grader (konventionel ovn)

Æg, sukker og vanilje piskes til en luftlig æggesnaps.

Mel og bagepulver sigtes sammen. Smørret smeltes og afkøles. Melet og smørret tilsættes i små portioner og vendes skiftevis i dejen. Til sidst tilsættes de mosede bananer.

Dejen hældes i en smurt form (ca. 1 liter) og bages på nederste rille i 55 minutter

Kagen afkøles på en rist. Når den er kold smeltes overtrækschokoladen og kagen overtrækkes.

Nu skal kagen trække til næste dag, så er den ekstra god!

Variation:

Banan kan erstattes med:

  • 1,5dl Æbler i små tern
  • ½tsk Kardemomme
  • ½ tsk Reven Citronskal